Per Kristensen

I aftes var jeg inviteret til at tale ved den stiftende generalforsamling for Faaborgegnens Venstre. Jeg valgte at tale om de forestående valg i Rusland. Dels til Dumaen (parlamentet) i december og dels til Præsidentembedet i marts.

Disse to valg burde være frie demokratiske valg, men Putin har desværre gennem de syv år han har været ved magten udviklet sig til en udemokratisk stærk mand, der står i spidsen for et mafiastyre. Senest er dette kommet til udtryk ved, at han har fængslet oppositionslederen Garry Kasparov den sidste uge op til valget.  Dette er en sørgelig kendsgerning for os i Vesten, men det er intet mindre end en tragedie for den almindelige russiske befolkning.

Det er nu mere end 15 år siden, at Sovjetunionen bryd sammen og fakta er, at Rusland alene holdes oppe af indtægter fra salg af gas og olie. Der er ikke sket nogen grundlæggende reformer af samfundet udover at give retten til Ruslands rigdomme til nogle få familier og der foretages ingen langsigtede investeringer i landet. Det er alt i alt en sørgelig historie.

I det daglige har vi ikke så meget fokus på Ruslands politiske udvikling, men det bliver interessant at se, hvordan Putin vil fastholde magten i den kommende tid, idet forfatningen siger, at han ikke kan fortsætte som præsident. At han bliver på magten er nu helt sikkert, men hvordan, er det store spørgsmål.

I EU har vi en stor opgave i at få Rusland på rette spor. Dette gøres ikke ved at være belærende, men ved at samarbejde med de almindelige russere, så vi kan få krav om ændringer i det russiske samfund til at blomstre op nede fra. Derudover skal vi indse at det vil tage tid før vi får et moderne og omstillingsparat Rusland.

Så er det afsted til Landsmøde i Herning. Det er lidt sejt at skulle af sted allerede den første weekend efter valget, men der er jo noget at fejre, så mon ikke der bliver rigtig god stemning ikke mindst til aftenfesten.

Nu er det tre dage siden valget og resultatet har fået tid til at bundfælde sig. Jeg er stadigvæk glad for de mange stemmer jeg fik. Dels de 1.700 i Faaborg/ Ærø-kredsen og dels de 800 på resten af Fyn. Især tak til Ærø, hvor jeg fik et kanonvalg og slog Erling med knap 150  stemmer. Det kan altså lade sig gøre:)

Jeg har lige siden jeg blev opstillet i april haft det som mit mål at blive hele Fyns kandidat og det vil fortsat være min tilgang til opgaven, da jeg mener Fyn har brug for kræfter, der tænker på helheden, hvis vi som region skal fremad. Min egen kreds - Faaborg-/ Ærø-kredsen - var i praksis Fyns mindste kreds denne gang, fordi Erling Bonnesen stod så stærkt. Kredsen har imidlertid et stort potentiale og jeg har hele tiden vidst det kunne tage to valg at bygge kredsen op til igen at være repræsenteret i Folketinget.

Konklusionen på det hele er, at jeg nu vil arbejde målrettet på, at det lykkes at komme i Folketinget næste gang. Hele Fyn er min valgkreds, Faaborg-/Ærø-kredsen er mit hjem.

Jeg er en tilfreds mand.

Jeg fik fjerde flest personlige stemmer på Fyn af Venstrefolkene. Dog vil skæbnen, at valgmatematikken giver Kenneth Muhs 1. suppleantposten. Tillykke til Erling, Lars Kristian, Britta og Kenneth.

Jeg fik 2.489 personlige stemmer og manglede i alt ca. 50 personlige stemmer i at blive nr. fire på Fyn efter Britta.

Resultatet peger fremad og der er masser at bygge videre på.

Tusind tak til alle jer der har hjulpet mig i valgkampen. Håber I hjælper med at få plakaterne ned igen:) Jeg lover jeg skal nok holde en lille fest for alle jer der har givet en hånd med i den travle valgkamp.

Og til sidst en stor tak til jer der har stemt på mig. Det varmer og giver lyst til at fortsætte det politiske arbejde.

Jeg vidste det endelige resultatet ikke forelå før sidst på dagen her dagen efter valget. Men at man stadigvæk absolut ingenting ved her kl. 10.45. Det havde jeg ikke regnet med.

Jeg venter spændt på, hvormange stemmer jeg har fået og hvor de kommer fra. Det er netop den information jeg har manglet i min første valgkamp. En information der gør det 1.000 gange nemmere at føre en effektiv valgkamp næste gang.

Anders Fogh genvandt historisk statsministerposten. Dette er vildt fedt og jeg håber virkeligt jeg får chancen for at være med på holdet de næste fire år.

Efter sådan en valgsejr er det dog lidt tamt at skulle gå i seng uden at vide, hvordan de personlige stemmer er fordelt på Fyn. Jeg er rigtig spændt og i morgen kender vi resultatet. Jeg må væbne mig med tålmodighed. Godnat!

Så er valgkampen slut og jeg venter spændt på jeres dom i morgen. I dag har vi arbejdet 10 timer og fortsatte til det blev mørkt. Alt i alt synes jeg, at vi kan se tilbage en valgkamp, der har kørt rigtig godt, men der er selvfølgelig også mulighed for at “gøre det endnu bedre”, for nu at bruge Venstres valgslogan en sidste gang.

Tak til alle der har hjulpet mig i valgkampen. I har været fantastiske.

Godt valg til alle i morgen. Husk at stemme personligt:)

Andreas fra kampagneteamet mener den er hjemme og fejrer sejren med en Andreakage.

Søndag morgen stod Rasmus og jeg tidligt op og tog til Tommerup for at give folk noget at tale om over rundstykket. Det viste sig, at det ikke bare var os, der stadigvæk har energi tilbage til at føre valgkamp. Julie Skovsby fra Socialdemokratiet var også på banen. Det gav en god stemning, at vi var to kandidater: Vores fælles spørgsmål var “blå eller rød stue?” og så var det let for os at finde ud af, hvor vi hver især skulle lægge vores kræfter for at få folk til at stemme personligt.

Det går trægt med afsætningen af roser og Julie prøver at bytte sig til et bøgetræ:)

Lørdag morgen kl. 09.00 mødte 40 mand op hos mig, klar til at hjælpe med at dele de 3.000 bøgetræer ud som 15 mand havde pakket torsdag og fredag aften. Det har været fantastisk at opleve den opbakning som jeg har fået gennem hele min valgkamp. Men den gejst som alle havde lørdag morgen er nok den der for alvor vil gøre en forskel på tirsdag.

Stemningen var i top lørdag morgen…

Fra min tid på Ollerup lærte jeg, hvilke kræfter og hvilke muligheder, der ligger i frivillige fællesskaber. Tak til alle der hjalp til, jeres støtte er uvurderlig.

Et af de uomtvistelige goder vi forbinder med velfærdsstaten er pensionsalderen og folkepensionen. Jeg mener, imidlertid det er på tide at begynde at tale om “pensionsmodenhed” frem for “pensionsalder”.