Arkiv for september 2011

Tak for kampen!

Skrevet for september 17th, 2011, ingen kommentarer.

Tak til alle jer der har støttet mig under vejs. Jeg gik frem og har en masse positive erfaringer at tage med mig videre. Tillykke til Jane, Jakob og alle de andre valgte. Som 1. suppleant vil jeg hermed gerne bevillige jer alle en dejlig lang orlov, når I får brug for det:)

Fyn - hjertet af Danmark

Skrevet for september 14th, 2011, ingen kommentarer.

Jeg mener vi har vildt mange styrker på denne dejlige ø. Central beliggenhed, et supersygehus, et universitet og en unik natur - bare for at nævne nogle. Men styrkerne skal dyrkes og vi skal i fællesskab arbejde for at skabe nogle nye jobs på Fyn. Det er min drøm, at få lov til at kæmpe for Fynske interesser i Folketinget. Danmark har brug for et stærkt Fyn. Jeg har i løbet af 2011 kæmpet for, at vi på Fyn fravælger offerrollen og selv påtager os ansvaret for at udnytte vores mange muligheder. Klik her hvis du vil se et TV2-Fyn indslag, hvor jeg sætter handling bag ordene.

Væk med regler frem for skoler

Skrevet for september 11th, 2011, 1 kommentar.

Der findes alternativer til en skolelukning. Man kan eksempelvis lave fælles ledelse mellem skoler og man kan oprette en landsbyordning, hvor man skaber synergi mellem skole og øvrige institutioner i et  område fremfor bare at tænke i kasser. En landsbyordning betyder, at man lader børnehave og skole smelte sammen. Ud over besparelsen på ledelsessiden, så er der i den løsning en lang række pædagogiske fordele ved, at man kan sikre et sammenhængende forløb fra 3 år til og med 6. klasse og man kan også lave en langt mere koordineret indsats overfor de udsatte familier.I dag kræver det dispensation, at lave landsbyordninger på skoler med mere en 150 elever. Den grænse skal væk. Det skal ikke være stive regler, der skal være begrænsningen for, at man ude lokalt kan udvikle bæredygtige skoler ved at gå nye veje. Læs mere her.

Bøgetræer til traktortræk

Skrevet for september 10th, 2011, 2 kommentarer.

Per til traktortræk Dagens bøgetræskampagne bragte mig vidt omkring på Fyn, men sluttede til Traktortræk i Rynkeby. Høj motorlyd, mange mennesker og rigtig god stemning.

3.000 bøgetræer ankommet

Skrevet for september 6th, 2011, ingen kommentarer.

Som I kunne høre på P3 sidst på eftermiddagen opruster jeg i botanikkrigen. S deler roser ud, C deler potteplanter ud og så overtrumfer jeg alt - jeg deler træer ud! 3.000 bøgetræerne er ankommet i dag klar til pakning. De er rigtig flotte og skal nok gøre Fyn grønnere:)

Ny mærkesag efter debat i Odense

Skrevet for september 5th, 2011, ingen kommentarer.

Jeg trådte til i sidste øjeblik i en paneldebat på Odense Katedralskole i dag med Anne Baastrup, Julie Skovsby og Tina Pedersen. Det blev en fantastisk debat, hvor det lykkes mig at få udstillet, at Rød blok intet konkret vil melde ud om, hvor det skal gøre ondt på danskerne, når alle deres velfærdsløfter skal indfries.

En gymnasieelev med sympati for rød blok spurgte mig: “når du nu tordner sådan mod alle de mange regler og forbud er det så revselsesretten - dvs. retten til at slå sine børn - du vil rulle tilbage. Venstre var jo oprindeligt imod i 70′erne?” Mit kontante svar var, at jeg går til valg på: Et nej til at slå børn og hundehvalpe. Nu ved I det:)

Ny valgavis på gaden

Skrevet for september 3rd, 2011, 1 kommentar.

Lørdag formiddag gik turen til Ebberup og senere Assens. Folk tog godt imod den spritnye valgavis “Rundt om Per“. Det gjorde det nok også lidt nemmere, at vi tilbød en pose friske blommer fra Hindsholm sammen med avisen:)

Per Kristensen møder Britta Schall Holberg i Assens Britta Schall Holberg var i byen og fik et par aviser under armen som tak for, at hun ville medvirke i et interview til avisen.

Turen sluttede i Hårby, hvor mange tog sig tid til en snak.

Ønsker Fyn nye jobs?

Skrevet for september 2nd, 2011, ingen kommentarer.

Af FS d. 2. september fremgår det tydeligt, at de fynske kommuner ligger i bunden, når det gælder om at være erhvervsvenlig. Dette er et ufatteligt dårligt signal at sende til virksomheder, der leder efter et sted at etablere sig og det koster mange fremtidige jobs på Fyn, hvis ikke det hurtigt bliver bedre.

Vi kan godt på Fyn. Middelfart viser vejen ved at ligge i toppen af listen som nr. 6 (Odense nr. 86 og Svendborg nr. 91 ud af 96). Og det giver pote. Arbejdsløsheden er på 4,3 % i Middelfart, mens den er 7,2 % i Odense.

De andre fynske kommuner kan bare se at komme ind i kampen for at give virksomhederne den bedste service i landet. Vi kan ikke forvente at få hjælp mht. en mere retfærdig udligningsreform mv., hvis ikke vi selv søger for at gøre alt, hvad vi kan for at skabe udvikling og jobs på Fyn. Læs artikel her.