Arkiv for kategorien ‘Økonomi’

Ny mærkesag efter debat i Odense

Skrevet for september 5th, 2011, ingen kommentarer.

Jeg trådte til i sidste øjeblik i en paneldebat på Odense Katedralskole i dag med Anne Baastrup, Julie Skovsby og Tina Pedersen. Det blev en fantastisk debat, hvor det lykkes mig at få udstillet, at Rød blok intet konkret vil melde ud om, hvor det skal gøre ondt på danskerne, når alle deres velfærdsløfter skal indfries.

En gymnasieelev med sympati for rød blok spurgte mig: “når du nu tordner sådan mod alle de mange regler og forbud er det så revselsesretten - dvs. retten til at slå sine børn - du vil rulle tilbage. Venstre var jo oprindeligt imod i 70′erne?” Mit kontante svar var, at jeg går til valg på: Et nej til at slå børn og hundehvalpe. Nu ved I det:)

Ønsker Fyn nye jobs?

Skrevet for september 2nd, 2011, ingen kommentarer.

Af FS d. 2. september fremgår det tydeligt, at de fynske kommuner ligger i bunden, når det gælder om at være erhvervsvenlig. Dette er et ufatteligt dårligt signal at sende til virksomheder, der leder efter et sted at etablere sig og det koster mange fremtidige jobs på Fyn, hvis ikke det hurtigt bliver bedre.

Vi kan godt på Fyn. Middelfart viser vejen ved at ligge i toppen af listen som nr. 6 (Odense nr. 86 og Svendborg nr. 91 ud af 96). Og det giver pote. Arbejdsløsheden er på 4,3 % i Middelfart, mens den er 7,2 % i Odense.

De andre fynske kommuner kan bare se at komme ind i kampen for at give virksomhederne den bedste service i landet. Vi kan ikke forvente at få hjælp mht. en mere retfærdig udligningsreform mv., hvis ikke vi selv søger for at gøre alt, hvad vi kan for at skabe udvikling og jobs på Fyn. Læs artikel her.

Efterløn

Skrevet for januar 6th, 2011, ingen kommentarer.

De radikale foreslår, at en afskaffelse af efterlønnen kædes sammen med reformen af førtidspensionen. Det synes jeg, lyder som en rigtig god ide.

Fordi også i Venstre er vi stålsatte på, at den andel af efterlønnerne, der er så nedslidte, at de ikke kan passe deres job, ikke må lades i stikken, når efterlønnen afskaffes.

Min drøm om det danske folk

Skrevet for november 22nd, 2010, ingen kommentarer.

Min drøm er, at vi i 2020 fortsat opfattes af andre som et folk, der er stolte, arbejdsomme, kreative, dygtige og selvforsørgende. Det kræver nok, at vi alle strammer os lidt ekstra an - og det er spørgsmålet om 12 min. rækker:) For hvad er status egentligt i dag?

Danskerne er en flok udgiftsnarkomaner

Skrevet for september 27th, 2010, ingen kommentarer.

Måling efter måling viser, at danskerne godt kan leve med højere offentlige udgifter og højere skatter. Spørgsmålet er imidlertid om Danmark kan leve med det? Det kan Danmark ikke! Vi mister konkurrencekraft, vækst og arbejdspladser i tusindtal. Selvfølgelig er vi nødt til at holde ro på de offentlige udgifter i en periode, mens det private erhvervsliv kommer sig efter krisen.

Ikke flere penge til velfærd med S og SF i regering!

Skrevet for september 17th, 2010, ingen kommentarer.

Jeg var tilhører til et langt kommunalbestyrelsesmøde i denne uge. Det var interessant at høre at SF er sikre på alle økonomiske trængsler er borte for kommunen efter næste Folketingsvalg, når DK - efter deres vurdering - får en ny regering. “Ellers er der ingen hæderlighed tilbage i de to partiers ledelse” som de udtrykte det. Den socialdemokratiske borgmester mente derimod ikke, at det giver en rød reje ekstra med et regeringsskifte, idet DK har et stort underskud på de offentlige finanser, der skal takles før der bliver flere penge til kommunerne. Min pointe i forhold til S’ og SF’s meningsudveksling er, at selvom S helt åbenlyst ikke har tiltænkt SF den store rolle efter valget, så vil oppositionen være moralsk bundet i et par år før de for alvor kan give sig i kast med de reformer, der er nødvendige for at løse landets aktuelle udfordringer. Kære danskere; Det har DK ikke råd til at vente på.

Den farlige løgn

Skrevet for august 11th, 2010, ingen kommentarer.

Oppositionen fortsætter med at gentage løgnen fra KV09 om, at når de kommer til magten er den økonomiske virkelighed og mulighederne for velfærd en anden. Det er den ikke! Tværtimod bliver den varige velfærd truet, hvis SF får nøglen til statskassen.

Grundlovstale 2010

Skrevet for juni 6th, 2010, ingen kommentarer.

“Jeg mener, at vejen frem for vi politikere er at levere: 

·        Ro på de off. udgifter (ikke Bare sige nulvækst, men også have viljen til at gennemføre det. Vi skal være bedre til at styre de offentlige udgifter – såvel i kommunerne som i staten)·        Mod til at omprioritere: eks. uddannelse og indsats overfor de unge, der er sårbare i den aktuelle krise·        Fortsat skattestop – tryghed i de private økonomier og give lyst til at gøre en ekstra indsats

·        Reformer efter devisen – flere hænder og mere arbejde

 

Vi skal holde presset for at gøre det nødvendige og som med dagpengereformen gribe muligheden, når den er der. 

Krisen har betydet, at meget af det der var muligt for to år siden i dag er umuligt, men det er omvendt vigtigt at holde sig for øje, at det der var politisk umuligt for to år siden er nu muligt og det skal vi politikere forstå at udnytte. Læs hele talen her.

Genopretningsplan

Skrevet for maj 25th, 2010, ingen kommentarer.

S siger regeringen har soldet pengene op og ført en uansvarlig øknomisk politik. Vrøvl! I al den tid Venstre har siddet i regering og afdraget på den offentlige gæld har S bare råbt: “Brug pengene”. Så deres beskyldning klinger noget hult i en venstremands øre.

Vågn op og prioritér

Skrevet for marts 7th, 2010, ingen kommentarer.

Stat og kommuner skal spare for at holde DK på en økonomisk ansvarlig kurs. 

”Jamen vi kan da ikke spare mere på ældreplejen, vore skoler og daginstitutioner,” vil mange indvende. Jeg er fuldstændig enig og sandheden er jo også, at der er mange andre måder, hvorpå vi kan hente pengene, hvis bare vi vil prioritere anderledes.

Et par af de mest tabubelagte emner i det danske samfund – eller hellige køer om man vil – er vore udgifter/investeringer i natur og miljø og de seneste års eksplosive stigning i udgifterne til specialområdet. Prioriteringen på disse to områder trænger i den grad til en fordomsfri debat. Læs mere…