Tiden er inde til at spare på ressourcerne. Derfor kun trykte reklamer til dem, der har et Reklamer JA TAK-mærke på døren. De handlende er imod, men jeg synes det er helt i tråd med det frie valg. Det er venstrefløjens forslag, men jeg er med på ideen.
Regeringen har i lang tid talt om, at Biogas i DK er noget, der skal satses massivt på og i flere år har vi på Fyn arbejdet målrettet med at få konkrete projekter op og stå. Men det har vist sig at være svært at komme fra papir til virkelighed under de gældende rammevilkår. Der er derfor behov for en ekstraordinær indsats fra alle involverede parter, hvis ikke Biogas skal ende som en fuser. Se mine argumenter for, hvad der skal til for, at Biogaseventyret kan komme igang i indslaget på TV2-Fyn. Klik her.
Stat og kommuner skal spare for at holde DK på en økonomisk ansvarlig kurs.
”Jamen vi kan da ikke spare mere på ældreplejen, vore skoler og daginstitutioner,” vil mange indvende. Jeg er fuldstændig enig og sandheden er jo også, at der er mange andre måder, hvorpå vi kan hente pengene, hvis bare vi vil prioritere anderledes.
Et par af de mest tabubelagte emner i det danske samfund – eller hellige køer om man vil – er vore udgifter/investeringer i natur og miljø og de seneste års eksplosive stigning i udgifterne til specialområdet. Prioriteringen på disse to områder trænger i den grad til en fordomsfri debat. Læs mere…
Landbruget har i 30 år været udskældt for at belaste naturen unødigt. Anklagen har gået på, at landmændene driver jordene alt for intensivt til skade for natur og drikkevand for derefter blot at lægge varerne ind på EU’s bugnende overskudslagre.I løbet af disse år har politikerne strammet grebet om landbruget, således anvendelsen af næringsstoffer er blevet begrænset og de mest uproduktive arealer er braklagt. En del af landbrugsstøtten lægges nu også gradvist om til pleje og etablering af naturområder, såsom våde enge og bugtede å-løb.
Situationen i dag er dog pludselig blevet en helt anden. Verden mangler fødevarer og fokus bliver derfor i stigende grad rettet hen imod, hvordan vi skaber en større produktion frem for, hvordan vi sikrer en fortsat ekstensivering af landbruget til gavn for naturen. Lidt firkantet kan man sige, at den økologiske produktion som vi priser så højt i Danmark i dag, er reelt set den folk i den tredje verden dør af, fordi de ikke har råd til hverken gødning eller kemiske bekæmpelsesmidler.
Jeg mener slet ikke vi skal droppe alle de tiltag vi i de senere år har taget for at begrænse landbrugets miljøpåvirkninger. Men jeg mener, at tiden er inde til en mere saglig tilgang til de muligheder vi i dansk og europæisk landbrug har for at øge udbytterne på den ene side og til at fremme miljøhensynet på den anden. Dette gøres bl.a. ved at tillade en intensiveret landbrugsproduktion på de robuste arealer samtidigt med at de følsomme arealer skånes og plejes ekstra.
EU´s meget afvisende holdning til GMO-afgrøder bør der nu også være basis for at få ændret på. Ny viden og afgrøder med større udbytter og modstandskraft overfor sygdomme er oplagte midler at tage i anvendelse i en tid, hvor der er mangel på fødevarer.
For et år siden var mange af verdens politikere varme fortalere for biobrændstof udvundet af råvarer, der også kunne anvendes til fødevarer, som en af løsningerne på klimaproblematikken. Diverse eksperter advarede dengang mod at satse på det man kalder 1. generationsteknologi , da effekten på miljøet er alt for lille i forhold til prisen. Prisen for at reducere CO2-udledningen med et ton anslåes i USA til at være 2.600 kr. pr. skatteyder og henved det tidobbelte i EU.
I dag hvor bioethanolfabrikkerne for alvor skal til at producere har teknologien allerede spillet politisk falit. Kornpriserne og med tiden også fødevarepriserne er tordnet i vejret. Det seneste år er kornprisen steget med over 100% Stigende fødevarepriser rammer dem med de laveste indkomster hårdest og enhver kan forudse at den udvikling kan ingen politikere være fortalere for i længden.
Den danske regering har hele tiden været opmærksom på problematikken med at producere biobrændstof på fødevarer og afsatte sidste år 200 mio. kr. til forskning i 2. generationsanlæg. Nu må det være klart for enhver, at alle ressuorcer i Danmark og EU skal sættes ind på at få gang i de anlæg, der kan udvinde ethanol ud af restprodukter såsom halm og anden biomasse.