Skrevet for september 27th, 2010, ingen kommentarer.
Måling efter måling viser, at danskerne godt kan leve med højere offentlige udgifter og højere skatter. Spørgsmålet er imidlertid om Danmark kan leve med det? Det kan Danmark ikke! Vi mister konkurrencekraft, vækst og arbejdspladser i tusindtal. Selvfølgelig er vi nødt til at holde ro på de offentlige udgifter i en periode, mens det private erhvervsliv kommer sig efter krisen.
Skrevet for marts 21st, 2010, ingen kommentarer.
Skatteindtægterne fra den private sektor falder pga. krisen og Villy og Helle har ikke andre svar end det for politikere altid så bekvemme: ”Skattestigninger”. Logikken synes at være, at øget velfærd afføder højere velstand. Virkeligheden er selvfølgelig, at det forholder sig modsat. Skattestigninger, i et land med et af verdens højeste skattetryk, gør kun samfundskagen mindre. Læs mere her
Skrevet for august 30th, 2009, ingen kommentarer.
Tillykke Danmark, nu har S tonet rent flag. Endelig ved vi hvad de vil på skatteområdet. De vil en traditional rød skattepolitik -med misundelsesskat og det hele! Derfor er valget for os danskere gjort enkelt:
Genvalg til regeringens skattereform med indbygget skattestop!
En politik der skaber tryghed og sænker skatten på arbejde, så vi kan få flere hænder i de kommende år, når arbejdsstyrken mindskes og mange går på pension.
Skrevet for marts 6th, 2009, ingen kommentarer.
Debatten efter skattereformen blev vedtaget viser desværre meget tydeligt, hvor svært det er at reformere noget som helst i dette samfund.
Det skattesystem vi havde var på mange måder uhensigtsmæssigt. Det mest indlysende eksempel på dette var den skattemur man ramte, når man nåede topskattegrænsen. Reformen mindsker denne mur ved at fjerne mellemskatten på 6 % og ved at hæve loftet for, hvornår der skal betales topskat. Dermed slipper 300.000 danskere med en 20 % lavere beskatning på den sidst tjente krone.
Det kan godt være det ikke får sygeplejersken med små børn til at gå op i tid. Men for familier, hvor der er mere tid og overskud bliver det da nu mere attraktivt at tage en ekstra tørn.
Man kan altid ønske sig et endnu bedre resultat for Danmarks fremtid. Men skattereformen er al kritik til trods et rigtigt stort skridt i den rigtige retning.