Per Kristensen

Der findes alternativer til en skolelukning. Man kan eksempelvis lave fælles ledelse mellem skoler og man kan oprette en landsbyordning, hvor man skaber synergi mellem skole og øvrige institutioner i et  område fremfor bare at tænke i kasser. En landsbyordning betyder, at man lader børnehave og skole smelte sammen. Ud over besparelsen på ledelsessiden, så er der i den løsning en lang række pædagogiske fordele ved, at man kan sikre et sammenhængende forløb fra 3 år til og med 6. klasse og man kan også lave en langt mere koordineret indsats overfor de udsatte familier.I dag kræver det dispensation, at lave landsbyordninger på skoler med mere en 150 elever. Den grænse skal væk. Det skal ikke være stive regler, der skal være begrænsningen for, at man ude lokalt kan udvikle bæredygtige skoler ved at gå nye veje. Læs mere her.

Jeg mener min generation kun har oplevet fremgang. Det betyder, at vi har meget fokus på, hvad vi kan kræve og hvad vi har ret til. Med de udfordringer Danmark står overfor i de kommende 10 år er det afgørende, at vi først og fremmest får fokus på, hvad vi selv kan og bør gøre for at skabe et godt liv og et stærkt fællesskab. Det personlige ansvar skal fremmes for tænk, hvis vi eksempelvis kunne koble verdens dyreste folkeskole med verdens mest motiverede lærere, forældre og ikke mindst elever. Og tænk hvis ikke vi danskere tager et større personligt ansvar for at leve sundere i fremtiden, så vil vores sundhedsvæsen bryde sammen under udgiftspresset fra livsstilssygdomme.

Jeg vil ikke acceptere at alt for mange drenge tabes i Folkeskolen og derfor ikke får en ungdomsuddannelse. Jeg vil have børnepasning og skole – også på drengenes præmisser. Pædagoger, skolelærere i indskolingen og selv børnebibliotekarer er stort set kun kvinder. Flere mænd i den branche, tak!

Jeg har de sidste tre uger rejst en debat i Fyens Stiftstidende om, hvordan vi kan organisere hverdagen i Folkeskolen, så lærerne får mere tid til at undervise. Mit fokus er ikke drevet af mistro til, at lærerne ikke har en travl hverdag, men af, at jeg mener det er afgørende, at vores dygtige faggrupper - eks. læger og lærere - i fremtiden bruger mere tid på at levere deres kerneydelser end alt det andet, der i dag fylder største parten af deres tid. Den gns. undervisningsandel for de danske folkeskolelærer er i dag ca. 35 % Læs mine indlæg her

I regeringens forslag til årets finanslov lægges der op til, at besparelserne i genopretningspakken skal ramme de frie skoler helt uforholdsmæssigt hårdt.
De planlagte besparelser betyder, at egenbetalingen for eksempelvis et efterskoleophold nu stiger til et niveau, hvor kun de rige og dem, der får et ophold betalt af kommunen, kan sende deres børn af sted. Dette er for mig helt uacceptabelt. Læs mit indlæg i debatten her.

August måned har for mit vedkommende stået på kamp for en bæredygtig folkeskole i mit eget lokalområde. Min grundlæggende holdning til udkantsproblematikken er, at vi selv har hovedansvaret for at sikre at vore lokalsamfund ikke dør. Også derfor kæmper jeg for at bevare en så decentral skolestruktur som muligt. Jeg tager kampen op selvom jeg ved, at det er en kamp, der aldrig stopper.

Jeg er netop hjemvendt fra debatmøde på “Den frie Lærerskole”. Det blev en god oplevelse selvom jeg fornemmede, at ikke alle blev liberale efter mine kommentarer og indlæg:)

Temaet var uddannelse og ikke mindst folkeskolen blev diskuteret. Mine ideer om fokus på bedre ledelse, ekstra løn for en ekstra indsats samt ønsket om bedre rammer for børnene blev luftet, men det var regeringens nationale tests og elevplanerne som blev det store tema.

Jeg går ind for disse, selvom jeg indrømmer, at det havde været smukkere, hvis disse tiltag var blevet indført som et forældrekrav fremfor oven fra. Det havde uden tvivl gjort dem mere spiselige. Sagen er, at vi overtog en folkeskole, hvor hver femte elev ikke kunne læse godt nok til at kunne gennemføre en uddannelse efter folkeskolen. Nogen måtte tage ansvar for, at også de svage elever kommer med i fremtidens samfund. Derfor har vi styrket evaluering og opfølgning på den enkelte elevs færdigheder gennem hele skolegangen.

Ingen skal vende sig til ikke at kunne følge med i de små klasser og først opdage livets barske realiteter og krav, når man når 9. klasse.

Vi vil lave en folkeskole i verdensklasse, der giver alle en chance her i livet.